Dette website bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at bruge dette website accepterer du brugen af cookies.

Hvad er en tvangsfjernelse

Tvangsfjernelse af barn er, når et barn fjernes fra forældrene og anbringes uden for hjemmet, uden at forældrene giver deres samtykke til det. Der findes mange forskellige betegnelser for tvangsfjernelse af barn – det kan også kaldes en ”tvangsanbringelse”, ”tvangsmæssig anbringelse” eller ”anbringelse uden samtykke”. Uanset hvad det kaldes, er situationen den samme for forældrene. Tvangsfjernelse er noget af det sværeste, man kan stå i, og situationen er både forvirrende og frustrerende. 

Tvangsfjernelse af barn – betingelser 
Det er kommunen, der kan tvangsfjerne et barn, hvis det lokale børn- og ungeudvalg har truffet afgørelse om det. Der er en række vigtige betingelser i lovgivningen, der skal være til stede, før man kan træffe afgørelse om at anbringe et barn eller et ungt menneske uden for hjemmet uden forældrenes samtykke. Kommunen kan kun træffe afgørelse om tvangsfjernelse af et barn, hvis man mener at der er en ”åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade” og samtidig kan et barn kun tvangsfjernes hvis ”der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet”. 

Tvangsfjernelse af barn er en tung proces, og der er mange ting der skal være på plads, inden kommunen kan gennemføre tvangsfjernelsen. Først og fremmest, skal socialrådgiverne i kommunen lave en indstilling til børn- og ungeudvalget. Denne indstilling skal indeholde: 

- en børnefaglig undersøgelse, som blandt andet beskriver, hvorfor barnet skal
  anbringes uden for hjemmet
 
- en handleplan, som blandt andet beskriver, hvad man ønsker at opnå med anbringelsen,
  og hvordan man vil støtte både barnet eller den unge og familien under anbringelsen  

- Barnets eller den unges holdning til anbringelsen

Tvangsfjernelse af barn – hvor kommer barnet til at bo?
Der er flere forskellige muligheder for, hvor barnet eller den unge skal bo efter en tvangsfjernelse. Det er kommunen, der beslutter, hvor barnet skal bo, men du og dit barn har også ret til komme med jeres mening. Barnet kan eksempelvis bo i en plejefamilie – det kan både være i en almindelig plejefamilie, eller i en såkaldt netværksplejefamilie, som enten er en del af jeres familie, eller i en familie som I kender på forhånd. Barnet kan også placeres på et socialpædagogisk opholdssted eller på en døgninstitution, hvor der vil være andre anbragte børn eller unge i samme situation, samtidig med at der vil være pædagoger til stede. I visse tilfælde kan kommunen også vælge at anbringe barnet på en efterskole eller på en kostskole.

Vidste du?

Tvangsfjernelse er det værste man kan blive udsat for som forældre. Det er derfor vigtigt, at få den rette støtte og rådgivning. Hvis I ikke kan blive enige om barnets bopæl, kan Familieretten træffe afgørelse herom. Familieretten træffer afgørelse efter hvad der er bedst for barnet. 

Kontakt mig for mere information

Kan Børneadvokaten hjælpe dig med advokatbistand?